/ Efterår 2019 / Den danske Vinhistorie

Den danske Vinhistorie

 Foto Karen Mogensen Den gamle By
 
Den Danske Vinhistorie

I Den Danske Vinhistorie er Annette Hoff gået på jagt efter fortællingerne om danskerne og vores forhold til vin fra middelalder helt op til i dag. En skat af hidtil ukendt viden er gravet ud af arkivernes gemmer, og der er vinnyt fra alle lag i det danske samfund.
 

Foto Pixabay

Rødderne til nutidens vinkultur stikker dybt. De røber blandt andet, hvorfor vi siger Skål! og hvorfor hovedparten af befolkningen først for alvor gik i gang med at drikke vin for lidt over 50 år siden, skønt de liflige dråber havde været kendt her siden middelalderen. Vor tids vinkultur og -forbrug bliver sat ind i det store kulturhistoriske perspektiv, og foredraget kommer også forbi nutidens apps, vinsmagningskurser og slutter af med et kig ud i fremtiden ved besøg hos den første generation af danske vinbønder.
 
Foto Pixabay

Den Danske Vinhistorie er fjerde bind i serien om Nydelsesmidlernes Danmarkshistorie, hvor forfatterens tre første bøger handlede om den danske te-, kaffe- og chokoladehistorie.
 Annette Hoff (privat foto)
Den Danske Vinhistorie
Seniorforsker, dr.phil. Annette Hoff
Herregårdsmuseet Selsø Slot, Selsøvej 30 A, 4050 Skibby
Lørdag den 31. august 2019 kl. 15.00
 
Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:


Men Du kan også betale ved indgangen - med MobilePay eller kontant.
 
 Foto Pixabay
 
Seniorforsker Annette Hoff er dr.phil. i historie og har siden 1982 været museumsinspektør. I 2018 optaget i Det Danske Gastronomiske Akademi.
 
 
 
 
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com