/ Efterår 2019 / Svenskekrigene 1657-60

Svenskekrigene 1657-60

I juni 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håbet om at standse Sveriges magttilvækst. Krigen blev imidlertid en katastrofe for Danmark, da svenskerne gik over de isbelagte bælter og gennemtvang Freden i Roskilde, der blandt andet kostede Skåne, Halland og Blekinge. Få måneder efter angreb svenskerne Danmark. Målet var nu Danmarks udslettelse som stat. Det lykkedes ikke, men landet blev besat og hærget af både venner og fjender, og i krigens kølvand fulgte epidemier, så mindst en fjerdedel af befolkningen gik tabt. Krigene ruinerede Danmark og blev afsættet til enevældens indførelse i 1660. Især for den menige befolkning var krigen en kolossal byrde, og dette aspekt inddrages i forelæsningen, ligesom krigens internationale aspekter belyses.
 
Fra Wikipidia
Det overordnede stridsemne i Svenskekrigene var herredømmet over Østersøen og den dertil knyttede handel, samt Sveriges forsøg på at bryde den danske omklamring af riget ved at erobre Danmark-Norges grænseprovinser langs Kattegat, Øresund og den vestlige Østersø. I den tidlige fase var Danmark overlegent pga. større befolkning og økonomi, men uden at kunne fremtvinge en afgørelse, hvilket bl.a. skyldtes det vanskellige terræn og manglende mulighed for at kunne aftvinge civilbefolkningen tilstrækkelig med levnedsmidler, samt problemer med at hverve nok lejetropper, da Sverige havde ry for at være fattigt, koldt og ufremkommeligt blandt europæiske landsknægte.
 
Lars Christensen (privat foto)

Svenske-
krigene 1657-60
ph.d.Lars Christensen
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Mandag den 7. oktober 2019 kl.19.30
 
Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:


Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay.
 
Foto fra  
Historiker, Lars Christensen fortæller i "Svenskekrigene 1657-60" om Danmarks blodige krige med svenskerne, og om krigenes konsekvenser for den almene befolkning.

Med et enormt historisk vid og sans for formidling fortæller Lars Christensen indlevende om de afgørende svenskekrige i årene 1657-60. Danmark mistede efter krigene både Halland, Skåne og Blekinge. Men det kunne have endt med langt værre konsekvenser for nationen. Lars Christensen har både øje for de større historiske linjer og internationale kontekst samt interessante detaljer om den almene befolknings brutale oplevelser med mord og voldtægt begået af svenske soldater.

"Svenskekrigene 1657-60" er også rig på fortællinger om spændende historiske personer, som den kulørte Christian IV og Gøngehøvdingen. Bogens historiske stof formidles på dragende og underholdende vis.
 
 
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com