/ Efterår 2019 / Sport som medicin – fra Slangerup til Shanghai

Sport som medicin – fra Slangerup til Shanghai

Fodbold som medicin  (foto fra Peter Krustrup)
 
Vidste du, at fodbold er en effektiv og bredspektret forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme som forhøjet blodtryk, type 2 diabetes og knogleskørhed? Og vidste du, at fodbold og andre idrætsgrene kan benyttes som middel til at styrke social trivsel, velvære, selvtillid og læring for børn, unge, voksne og ældre? Hør om resultaterne af 15 års forskning og om, hvordan forskningen er blevet brugt til at udvikle og udrulle stærke motionskoncepter. Disse har haft stor betydning for mange danskere, ligesom skolebørn, utrænede voksne og patienter fra mere end 20 lande på 5 kontinenter har haft gavn deraf. Hør om vejen fra den gode idé til omfattende forskning, fra lokalaviserne til New York Times og fra lokale idrætstiltag til internationale motionsdiller.
 
 Silhuet cykel fitness (foto fra Pixabay)
 
Såkaldt fodboldfitness er lige så effektivt som at tage en pille mod forhøjet blodtryk, viser ny forskning
 
 
 Foto fra Pixabay
 
Peter Krustrup (privat foto)
 
Sport som medicin
 
Professor i Sport og Sundhed, ph.d.
Peter Krustrup
Torsdag den 28.november 2019 kl. 19.30
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
 
Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:


Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay.
 
 
Peter Krustrup er 49 år og er professor i Sport og Sundhed på Syddansk Universitet og æresprofessor ved universiteter i Beijing, Shanghai og Exeter. Han har skrevet 250 videnskabelige artikler og udgivet flere bøger om sport og sundhed, bl.a. ”Boldspil for Livet” og ”Football as Medicine”. Har bidraget til at udvikle og udrulle motionskoncepterne ”Fodbold Fitness”, ”FIT FIRST”, ”11 for Health”, ”Fodbold for Hjertet” og ”Handball for Health” i mere end 20 lande på 5 kontinenter. Er UEFA pro-licens træner med 20 års trænererfaring bl.a. som træner for pigehold i ORI og FFB her i Frederikssund, hvor han bor med sin familie. Han er pt fysisk træner for kvindelandsholdet og var assistenttræner i 2013, da holdet vandt EM-bronze.
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com