/ Vinter 2020 / Per Kirkeby

Per Kirkeby

Per Kirkeby (1938-2018) døde i foråret sidste år. Han var én af dansk kunsts helt store skikkelser og har som én af få en markant plads på både den danske og udenlandske kunstscene.

Som studerende i arktisk kvartærgeologi deltog Kirkeby i fem grønlandsekspeditioner, og ligesom bjergmassiverne satte populærkulturens tegneserier og den amerikanske popkunst og minimalisme varige spor i hans kunst. På den såkaldte Eks-skole prøvede han i 1960’erne kræfter med film og happenings, og han debuterede med lyrik- og konceptbøger, som man vil få mulighed for at bladre i under arrangementet.

Foredraget fokuserer på Kirkebys formative periode fra slutningen af 1950’erne og frem til gennembrudsåret 1978, og vi følger hans vej ud på den internationale kunstscene. Herfra udviklede Kirkebys billedsprog og landskabsfortolkninger sig i tæt samklang med såvel religion som naturvidenskaben, og foredraget vil indkredse de mest markante og særegne karaktertræk i Kirkebys mangfoldige virke.
 
Om Per Kirkeby - fra Wikipedia
Per Kirkeby (født 1. september 1938 i København, død 9. maj 2018[1]) var en dansk maler, digter, filmmager, grafiker, billedhugger og geolog.
I 1957 begyndte Per Kirkeby sin uddannelse som geolog på Københavns Universitet. 1964 blev han kandidat med speciale i arktisk kvartærgeologi.
Fra 1962 til 1965 besøgte han Den Eksperimenterende Kunstskole (Eks-Skolen) i København, en kunstskole skabt i 1961 af Poul Gernes og Troels Andersen i protest mod den traditionsbundne Kunstakademi.
På Eks-Skolen beskæftigede Kirkeby sig med mange kunstneriske udtryksformer - især raderingen. Internationalt er Kirkeby mest kendt for abstrakte malerier i storformat og kulisseagtige murstensskulpturer som findes i mange danske og tyske byer. Kirkeby var flere gange repræsenteret på Biennalen i Venedig og på Documeta-udstillingerne i Kassel.
 
 Teresa Østergaad Pedersen (udsnit af privat foto)
 
Kontur & natur – Per Kirkebys kunst
Museumsinspektør, ph.d.Teresa Østergaard Pedersen
Torsdag den 16. januar 2020, kl. 19.30
J.F. Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund

Forhåndstilmelding er nødvendig af hensyn til pladsforholdene!
 
Du tilmelder dig og betaler ved senest tirsdag den 14. januar 2020 at bruge dette link:

 
Terasa Østergaard Pedersen, født 1981, er kunsthistoriker, mag.art. og ph.d. Hun er museumsinspektør ved  Holstebro Kunstmuseum. Hun har et indgående kendskab til Per Kirkebys kunstneriske virke og har arbejdet sammen med Kirkeby siden 2004, hvor hun påbegyndte registreringen af hans privatarkiv og hun har organiseret udstillinger med hans værker i ind- og udland samt forfattet flere artikler og en bog om kunstneren.
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com