Prærafaelitterne og deres tid

 Foto Millais, Isabella, 1848 fra Wiipedia

 

 

I 1848 forbrødrede en gruppe unge kunstnere sig – Dante Gabriel Rossetti, William Holman Hunt , og fl. i sammenslutningen Prærafaelitterne. Kunstnerne ønskede at frigøre engelsk kunst fra akademiets regler og tog derfor afsæt i Italiensk kunst før Rafael. Farverne skulle være klare og ingen skyggevirkninger. I naturgengivelserne skulle der være redelighed ind til den mindste detalje. Samtidig sås der til engelsk middelalder, Ridderne ved det runde bord og Camelot var forbilledlige. Gruppen blev stærkt kritiseret , Charles Dickens rasede, og akademiet smækkede med porten, men kunstkritikeren John Ruskin tog gruppen i forsvar. Prærafaelitterne slog en tone an, der passede til Victoriatiden. William Morris og Arts & Crafts bevægelsen lod sig inspirere og søgte at genoplive middelalderens værkstedstraditioner som protest mod tidens industrialisering.

 

 

Fra Wikipedia

Prærafaelitterne var en kunstretning i England, der fremstod i 1848 som Det prærafaelitiske broderskab (The Pre-Raphaelite Brotherhood med initialerne PRB) af tre venner i 20'erne, kunstnere og digtere: Dante Gabriel Rossetti, William Holman Hunt og John Everett Millais. Med initialerne PRB annoncerede broderskabet en ny bevægelse i britisk kunst.[1]
Som forbillede havde de den italienske malerkunst før Rafael (†1520), deraf navnet. Prærafaelitterne satte redelighed indtil det minutiøse i naturgengivelsen på programmet. De mente, at den italienske kunsts forfald begyndte med Rafaels rejse til Firenze (o. 1504): den kunstneriske naivitet gik tabt, og den rafaelske overmodne blomstring gav ikke nye vækstmuligheder, men endte i manér. De ville lægge afstand til højrenæssancens verdsliggørelse af kulturen og kunsten.[2] Sammenslutningen var blandt andet inspireret af ridderne af det runde bord fra legenden om Kong Arthur (o. 500) og Camelot[2] og ville forny engelsk kunst og bryde med det, de havde lært på kunstakademiet.

 

William Morris (født 24. marts 1834; død 3. oktober 1896) var en engelsk kunstner, forfatter, socialist og aktivist. Han var en af grundlæggerne af den britiske formgivningsbevægelse Arts and Crafts. Han er kendt som formgiver af tapeter og stoffer, lyriker, forfatter af fiktion og en foregangsmand inden for den engelske socialistbevægelse.
Familien var velstående, og han gik i skole på Marlborough College, som han forlod i 1851 efter et studenteroprør. Han begyndte på Exeter Collage for at komme på Oxford Universitet. Han var påvirket af kunstkritikeren og kunstteoretikeren John Ruskin der og mødte Dante Gabriel Rossetti, Edward Burne-Jones, Ford Madox Brown og Philip Webb, som skulle blive hans livslange venner og samarbejdspartnere. Han mødte også sin fremtidige hustru, Jane Burden. Med sin blege hud, slanke krop og lange, bølgende hår blev hun af Morris og hans venner legemliggørelsen af kvindelig skønhed og sad model for flere prærafaelittiske malere. Hendes sociale baggrund var anderledes end malernes, men hun udviklede sig og blev deres lige.
Hans venner dannede kunstnerbevægelsen Det prærafaelittiske broderskab, der søgte tilbage i tiden, specielt til middelalderen, hvor der ikke fandtes simple industriprodukter. Inden for dekoration, interiør, møbler og arkitektur foretrak de ”det ægte”: en dygtig håndværkstradition som skulle hæves til kunst. Morris ønskede, at kunst skulle inden for rækkevidde af den voksende middelklasse i det victorianske England. Der skulle heller ikke eksistere nogen form for hierarki mellem kunstformerne.
Han fik to døtre med Jane Burden, Jane (kaldet Jenny) og Mary (May). May fulgte i sin fars fodspor som kunstvæver.