/ Forår 2020 / Håb i en håbløs tid - om klimaforandringer og etik

Håb i en håbløs tid - om klimaforandringer og etik

Klimaforandringerne påvirker allerede i dag mennesker og natur negativt. Vi står foran en kæmpe udfordring. Ikke desto mindre tyder meget på, at vi har givet op, allerede før vi fik begyndt. Forskernes advarsler overhøres, vi har ”klimakvalme”, og samfundet styrer stadig blindt mod øget økonomisk vækst. Foredraget sætter skarpt på klimaforandringerne, diskuterer videnskaben bag de skræmmende forudsigelser og viser, hvordan etik, natursyn og religion kan være med til at skabe håb og mod til at handle.
 
Foto fra eksistens.dk
 
Naturens sprog
Fra https://www.eksistensen.dk/naturens-sprog-haeftet.html
 
"Hvad sker der, når vi begynder at lægge mærke til de øjeblikke af naturfortryllelse, som alle kender til, men som vi ofte ikke har ord til at beskrive? En mørk himmel dækket af stjerner, en solnedgang, havets brusen, et tæppe af hvide anemoner i skovbunden. Naturen er over alt omkring os og i os, og alligevel bliver vi mere og mere fremmedgjorte over for naturen og behandler den, som var den en ting, sat i verden for vores fornøjelses skyld." 

De 20 essays fortæller både historier om fortryllende naturoplevelser, som vi hver eneste dag tager for givet, og foruroligende historier om klimaforandringer, økonomiske vækstparametre og industrialiserede dyrefabrikker.

”Hvad ville der mon ske, hvis vi accepterede, at fascination af dunhammere, guldsmede, vild pileurt og rimfrost ikke kan sættes ind i en ligning og beregnes på lige fod med svineeksporten, men ikke desto mindre er mindst lige så vigtig for os?”
- Mickey Gjerris og Cecilie Rubow
 Mickey Gjerris (foto https://jensenogdalgaard.dk/forf_foto/MickeyGjerris_2.jpg)
 
Håb i en håbløs tid – om klima-forandringer og etik
Lektor i bioetik ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
ph.d. Mickey Gjerris
mandag den 9. marts 2020 kl. 19.30
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:

Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay.
 
 
Mickey Gjerris (1969) er uddannet teolog (ph.d.) og arbejder som lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har de sidste 20 år forsket i etiske spørgsmål vedrørende natur, etik, teknologi og mennesker og udgivet en lang række artikler og bøger om disse emner - senest bøgerne ”Jagt – Natur, mennesker, dyr og drab” i 2016, "Skildpaddetanker" i 2017 og "Naturens Sprog" i 2018. Fra 2011 – 2016 var han medlem af Det Etiske Råd. Mickey er en flittigt anvendt foredragsholder og optræder ofte som ekspert i medierne.
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com