
Johannes Jørgensen fødtes i et skipperhjem i Svendborg 6. november 1866
og døde sammesteds som en internationalt kendt digter, næsten 90 år
gammel, den 29. maj 1956.
Men han var kun 15 år gammel, da han i 1882 forlod sin fødeby for at blive
student i København, og vendte først for stedse tilbage til Svendborg, hvor
han i 1936 var blevet æresborger, i 1953, få år før sin død.
Fra 1882 til 1913 opholdt han sig mest i København og derefter hovedsageligt i udlandet, fortrinsvis i den lille umbriske bjergby Assisi, hvor han på den
første af sine mange og lange udlandsrejser, i 1894 havde haft den måske
mest skelsættende begivenhed i sit liv, oplevelsen af den katolske kirke og
kulten af den hellige Frans af Assisi, som han senere skrev en meget
respekteret hagiografi om, oversat til talrige verdenssprog.
To år senere konverterede den tidligere radikale fritænker til den katolske
kirke, og det skilte ham fra de fleste af hans hidtidige venner i det
danske, litterære miljø.
Assisi (foto serenaste, Pixabay)
Johannes Jørgensen boede i Assisi gennem mange år og blev udnævnt til æresborger i byen. På hans hus i den gade, der nu er omdøbt til Via Giovanni Jorgensen, Johannes Jørgensens Gade, har byen opsat en mindeplade med et citat af digteren: ”Byens brede trappetrin og gader synes at lede mig til stjernerne ... ja, det er vejen, som fører til himlenes rige.”
Omkring 1890 havde Jørgensen været en central skikkelse i de mod tidens magtfulde, litterære koryfæ Georg Brandes reagerende litterære kredse,
der ikke regnede sig for tilhørende «det moderne gennembrud» og som
omfattede digtere som Sophus Claussen, Ove Rode og ægteparret
Stuckenberg og malere som Albert Gottschalck og Ludvig Find.
Ikke mindst maleren og kunsthåndværkeren Mogens Ballin, der selv
var katolsk konvertit, fik afgørende betydning for Johannes Jørgensen,
efter at denne 1893-94 havde redigeret det indflydelsesrige tidsskrift
«Taarnet», der introducerede den samtidige, internationale symbolistiske
litteratur i Danmark.
Jørgensens katolicisme skabte ham et stort navn i navnlig Tyskland,
Frankrig og Italien, men skrev ham samtidig ud af den danske,
nationale litteratur.