Program / Forår 2019 / Læsekreds IV Halldór Laxness Den gode frøken og Huset

Læsekreds IV Halldór Laxness Den gode frøken og Huset

Halldór Laxness (foto Wikipedia)
 
Fra Wikipedia
Halldór Kiljan Laxness (født Halldór Guðjónsson født 23. april 1902, død 8. februar 1998) var en islandsk forfatter fra Mosfellsbær i det sydvestlige Island. Laxness modtog i 1955 nobelprisen i litteratur.
Gennem sit virke nåede Laxness at skrive 62 bøger i en 68-årig periode, mange af disse er oversat i til 43 forskellige sprog. Bøgerne betegnes som værende vigtige for islandsk kultur, hvorfor de fleste islændinge har læst ét eller flere af hans værker.
Halldór Laxness' tidligere hjem i Köldukvísl, kaldet Gljúfrasteinn, er i dag et statsejet museum.
 
 
 
 
Fra Goddreads (https://www.goodreads.com/book/show/7705713-den-gode-fr-ken-og-huset)

Den gode Frøken og Huset handler om den elskelige islandske provstedatter frøken Rannveig, som af sine forældre og sin geskæftige søster sendes til København med den bagtanke, at hun der skal blive afsat. Hun har rundet de tredive og er ved at blive en gammel pige. Opholdet i København får ikke det ønskede forløb, Rannveig kommer frugtsommelig tilbage - uden mand. l Den gode Frøken og Huset har man, siger Harald Engberg i den fyldige og instruktive indledning, Halldor Laxness i sin kunstnerisk reneste form.

Det apparat, som familien nu sætter i scene for at redde æren, er udspekuleret, uhyggeligt og grotesk, og værre bliver det, da man ved list skiller Rannveig, som moderlykken har fået til at blomstre op, fra hendes barn. Halldor Laxness' lille roman er en afslørende beretning om mennesker, for hvem hensynet til det ydre skins opretholdelse går forud for alt. Den er et dødsstød mod den største af alle synder, følelseskulden. 
Frantz Leander Hansen (privat foto)

Litteraturgruppe med gennemgang af fire klassiske nordiske romaner

Gruppen ledes af konsulent, mag.art. Frantz Leander Hansen

Mødesalen i kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Mandagene 1. april, 29. april, 6. maj og 13. maj 2019 kl. 16.00 - ca. 17.45

Bemærk: Romanerne læses ikke i kronologisk orden, idet de længste læses først.
Deltagerne sørger selv for at skaffe de 4 romaner.

Mandag d. 1. april: Jacob Paludan Fugle omkring fyret (1925). Lånes eller købes nemt.

Mandag d. 29. april: Tarjei Vesaas Is-slottet (1963). Romanen er netop kommet i ny oversættelse på Batzer & CO, men den gamle udgave (fås på biblioteket) kan også bruges.

Mandag d. 6. maj: Selma Lagerlöf Hr. Arnes penge (1904). Meget kort. Lånes eller købes nemt.

Mandag d. 13. maj: Halldor Laxness Den gode frøken og huset (1933). Meget kort. Fås på biblioteket eller antikvarisk.

Frantz Leander Hansen indleder hver gang med ca. 1 times oplæg. Efter kaffepausen er der diskussion.
 
 
Folkeuniversitetet i Frederikssund | Nialsvej 7, 3600 Frederikssund - Danmark | Tlf.: 21 76 05 21 | fufsund2@gmail.com