Frantz Leander Hansen (privat foto)
Værdikrise og kultur-
sammenbrud
Om Henrik Pontoppidans
De dødes rige
Sommerkursus ledet af mag.art.
Frantz Leander Hansen
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,
3600 Frederikssund
Tirsdag 15/6
Onsdag 16/6
Torsdag 17/6 2021.
Alle dage kl. 16.00 - 18.00
De dødes rige udkom i årene 1912-16 og
tager afsæt i systemskiftet i Danmark i 1901.
Der fra oprulles forholdene i Danmark
frem til første verdenskrig.
Vi kommer rundt i alle kroge af det danske
samfund, men udblikket er endnu større,
idet der nedenunder ligger en beskrivelse
af den europæiske værdikrise,
som fører til første verdenskrig.
Romanen rummer mange spændende personer,
som udkæmper ideologiske og politiske kampe,
men de bevæger sig også på kærlighedens
veje og vildveje.
N.B: De dødes rige er genudgivet af Gyldendal
i 2014 med forord af Jens Smærup Sørensen.
Vi anvender denne udgave, som deltagerne
bedes anskaffe.
Første gang udleveres en plan over
gennemgangen af romanen.
Frantz Leander Hansen er magister i
litteraturvidenskab og har mange års
erfaring som foredragsholder, underviser
og tilrettelægger af kurser, især
med tilknytning til AOF-Rødovre og
Folkeuniversitetet, men også i foreninger,
kirker, på højskoler og højere læreanstalter mfl.
Han arbejder desuden som konsulent for AOF Herlev.