Program / Forår 2019 / Versaillestraktaten

Versaillestraktaten

Traktaten underskrives i Spejlsalen i Versailles (maleri af William Orpen. Foto fra Wikipedia)
 
Umiddelbart efter at Den Første Verdenskrig havde fundet sin afslutning i november 1918, rettede verden sit fokus mod Paris, som af krigens sejrherrer var blevet udvalgt til at danne ramme for en fredsforhandling. At der ikke blev tale om en fredsforhandling i traditionel forstand mellem krigens parter stod hurtigt klart for enhver. Således var det alene sejrherrerne, der havde taget plads omkring bordet. Den vigtigste af de fredsaftaler, der skulle blive indgået i de kommende måneder, var Versailles-traktaten, som Tyskland underskrev den 28.juni 1919.
I denne forelæsning vil vi betragte omstændighederne omkring våbenhvilen den 11.november 1918. Herfra bevæger vi os til Paris i 1919 og analyserer de forhandlinger, der skulle udspille sig her. Hvilke mål havde sejrherrerne med fredsaftalen, hvad indeholdt den og hvordan blev den modtaget af Tyskland?
Afslutningsvis vil vi kort se på traktatens betydning for nationalsocialismens entré på den politiske scene i 1920ernes Tyskland.
 
 
Kenneth Kølle (privat foto)
 
Versaillestraktaten
cand.mag. Kenneth Kølle
Tirsdag den 14. maj 2019 kl. 19.30

Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Deltagelse koster 80,- kr.

Den letteste måde - både for dig og for os - at betale på er at bruge dette link:

Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay
 
Kenneth Kølle er cand.mag. i historie ved Københavns Universitet. Han har forelæst ved Folkeuniversitet I København med kurser i Holocaust, Den Første Verdenskrig, Den Anden Verdenskrig, Den Kolde Krig, Dansk Sikkerhedspolitik, Besættelsen og Jødiske forfølgelser siden Korstogene.

Folkeuniversitetet i Frederikssund | Nialsvej 7, 3600 Frederikssund - Danmark | Tlf.: 21 76 05 21 | fufsund2@gmail.com