Lars von Triers udstilling ”På hvis skuldre”
Ved museumsinspektør og ph.d. Anne Gregersen
Willumsens Museum viser i 2026 en særudstilling kurateret af filminstruktøren Lars von Trier.
Til udstillingen har han udvalgt værker af de billedkunstnere, som har betydet mest for ham. Siden ungdommen har værkerne formet den billedbank, han har trukket på i sit filmiske arbejde.
Heriblandt indgår Edvard Munch, Vilhelm Hammershøi, August Strindberg, Per Kirkeby, Ejnar Nielsen, Rudolph Tegner, Paul Gauguin, J.F. Willumsen og Carl Fredrik Hill.
I foredraget præsenteres udstillingens koncept og værker samt forbindelserne til Lars von Triers film, og der trækkes tråde til Willumsens Museums langvarige tradition for kunstnerkuraterede udstillinger.
Anne Gregersen er ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og har en Master fra Université 10 Nanterre, Paris i kuratering og kunstkritik. Hun er museumsinspektør med ansvar for samling og forskning på Willumsens Museum i Frederikssund.
Tid: Tirsdag, den 1. september 2026, kl. 19.30-21.15
Sted: Willumsens Museum, Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund
Entré: 100 kr.

