Logo

Folkeuniversitetet i Frederikssund

Logo

Folkeuniversitetet i Frederikssund

Hvad sker der dog i Frankrig?

Ved lektor og ph.d. Jørn Boisen

På papiret burde Frankrig være et mønstersamfund. En stærk stat med et af verdens bedste velfærdssystemer sikrer uddannelse, sundhed og en høj materiel levestandard til langt de fleste.

Alligevel balancerer Frankrig konstant på randen af nervøst sammenbrud. Pessimismen hersker, mistilliden til systemet er enorm, og et populistisk gennembrud lurer ved det kommende præsidentvalg. En alvorlig politisk krise i Frankrig vil få enorme konsekvenser for hele Europa.

Dette foredrag dykker ned i det franske paradoks. Hvad er årsagerne til krisen? Hvordan vil den påvirke det kommende præsidentvalg? Og kan man gøre noget ved det?

Jørn Boisen er lektor på Københavns Universitet med indgående kendskab til fransk kultur og samfundsforhold. Med afsæt i historie, kultur og politik prøver han at afkode Europas mest paradoksale nation og leverer skarpe analyser af det franske paradoks. Han er netop ved at færdiggøre bogen ”Den franske patient” om dette emne.

Tid: Tirsdag, den 2. februar 2027, kl. 19.30-21.15

Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund

Entré: 100 kr.

Folkeuniversitetet i Frederikssund, Strandhøjsvej 18, Landerslev Strand, 3630 Jægerspris, Danmark

CVR: 37161322

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE