Mellemøstens terrortrussel og regional ustabilitet
Ved sektionschef David Vestenskov
Deltag i en spændende aften, når sektionschef ved Forsvarsakademiet David Vestenskov gæster Folkeuniversitetet i Frederikssund.
Aftenens forelæsning vil være todelt med henholdsvis en gennemgang af Mellemøstens sikkerhedssystem og udviklingen i truslen fra 2001 og frem til i dag. Analysen af Mellemøstens sikkerhedssystem vil stille skarpt på udviklingen hen over de seneste par år. Særligt relationen mellem Iran og Israel vil være omdrejningspunktet, da netop dette har domineret Mellemøsten gennem flere årtier.
Terrortruslens udvikling vil starte fra 9/11 og bevæge sig hen over krigene i Afghanistan og Irak, oprettelsen og udviklingen af Islamisk Stat og ende ved samtiden og fremtidens terrortrussel i Mellemøsten.
Forelæsningen vil tage udgangspunkt i David Vestenskovs egen læsning af udviklingen i terrortruslens historie og udvikling i en meget direkte form, hvor der også vil være mulighed for at stille alverdens spørgsmål.
David Vestenskov er sektionschef ved Forsvarsakademiet og chef for Sektion for Sikkerhedssamarbejde. Han har mere end 10 års erfaring med sikkerhedspolitik med særligt fokus på terrorbevægelser og den sikkerhedspolitiske udvikling i Mellemøsten.
Tid: Tirsdag, den 15. september 2026, kl. 19.30-21.15
Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Entré: 100 kr.

