Fredens logik
Ved ph.d. og lektor Isabel Bramsen
Vi taler ofte om fred som noget abstrakt og fjernt – et ideal, vi kan håbe på, men sjældent se i praksis. I sin nye bog ”Fredens logik" (2025) gør Isabel Bramsen op med denne forestilling. Med baggrund i mange års forskning i freds- og konfliktstudier viser hun, hvordan fred ikke alene er mulig, men opstår i konkrete situationer, hvor mennesker handler anderledes.
Med eksempler fra både historiske og aktuelle konflikter – lige fra sexstrejker og folkebevægelser til diplomati og hverdagskonflikter – udfolder hun de mekanismer, der kan vende konfrontation til forståelse.
Forelæsningen giver et unikt indblik i, hvordan fred kan bygges i det små og vokse til at ændre hele samfund, og hvorfor det netop nu er vigtigere end nogensinde at forstå fred som en aktiv kraft.
Isabel Bramsen er lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet. Hun forsker i fredsforhandlinger, civil ulydighed og konfliktløsning. I 2026 var hun den mest citerede kvindelige forsker i medierne, og hun har vundet flere priser for sit arbejde.
Tid: Torsdag, den 1. oktober 2026, kl. 19.30-21.15
Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Entré: 100 kr.

