På sporet af tidens gåde
Ved lektor og ph.d. Troels Harmark
Tiden er en af de mest gådefulde størrelser i vores tilværelse. Vi måler den, strukturerer vores liv efter den og taler konstant om, at den går, flyver eller løber fra os. Men hvad er tid egentlig? Og hvordan ved vi overhovedet, at den findes?
Tag med fysiker Troels Harmark på en tankevækkende rejse fra antikkens naturfilosoffer til moderne fysik med relativitetsteori, kvantefysik og universets oprindelse.
Foredraget stiller skarpt på nogle af de største spørgsmål: Hvad vil det sige, at tiden går? Er tiden ens for alle? Er alt forudbestemt, eller kan verden overraske? Hvordan hænger tiden sammen med universets begyndelse?
Foredraget bygger på den anmelderroste bog ”På sporet af tidens gåde”, der er udkommet på Gyldendal i 2025.
Troels Harmark, ph.d., lektor i teoretisk fysik på Niels Bohr Institutet. Har tidligere været ansat på Harvard University i USA og på Nordita institut for teoretisk fysik i Stockholm. Troels Harmark er ekspert i relativitetsteori, sorte huller, kvantefysik og kvantegravitation.
Tid: Mandag, den 5. oktober 2026, kl. 19.30-21.15
Sted: Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Entré: 100 kr.

