Program / Efterår 2019 / Anna Anchers rum

Anna Anchers rum

Anna Ancher (foto Frederik Riise fra Wikipedia)
 Lær at se!
I foredraget vil Lilian Munk Rösing præsentere sin anmelderroste bog om Anna Ancher. Det handler om at få sit eget rum. Og om at “lære at se”. Det handler om farver. Det handler om, hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt, med tyk farve og grove penselstrøg. Hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. Hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum, mens hun krydser gennem sine forskellige livsrum og mange andres.
 
Rösing betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere, og den i hvis værker dens vilde energi i højeste grad blev koncentreret til et malerisk nybrud.
 
 
Hvem var Anna Ancher?
Frfa Wikkipedia
Anna Ancher (Anna Kirstine Brøndum, født 18. august 1859 i Skagen, død 15. april 1935 i Skagen) var en dansk maler. Hun var den eneste i den første generation af Skagensmalere, der var født og opvokset i Skagen. Som datter af kro- og hotelvært Erik Andersen Brøndum kom hun i kontakt med tilrejsende, hvor især kunstnere fik stor betydning. I hendes teenageår begyndte danske og norske marinemalere lejlighedsvis at komme til Skagen, og på den måde oplevede hun deres malerier. Hun fik en borgerlig kulturel opdragelse, og hendes fascination af billedkunst blev ikke modarbejdet af familien, hvis åndelige kraft var en mor, der selv var optaget af litteratur og religion. En af de kunstnere, hun mødte, var Michael Ancher, som hun giftede sig med på sin 21-års fødselsdag. Ægteskabet gav begge mulighed for at udfolde sig kunstnerisk.
Med sine evner som menneskeskildrer og kolorist regnes Anna Ancher som en af dansk malerkunsts virkeligt store skikkelser samt som en af de betydeligste impressionistiske malere i dansk kunst. Hun har ofte repræsenteret dansk kunst i udlandet.
Lilian Munk Rösing (privat foto)
 
Anna Anchers rum
Universitetslektor, ph.d. Lilian Munk Rösing
Torsdag den  12. september 2019 kl. 19.30
J.F. Willumsens Museum Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund 
 
Deltagelse koster 80,- Kr. 
 
TILMELDING
Forhåndstilmelding er nødvendig af hensyn til pladsforholdene
 
Tilmeld dig her senest 10. september 2019  og køb billet:
 
 
 
Du kan også timelde dig hos  Knud Andersen på telefon 47 31 04 33.
 
 
Lilian Munk Rösing er lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og litteraturkritiker ved dagbladet Politiken. Hun kommer fra ordenes verden, men har i de senere år været optaget af at “lære at se”, og i den proces har Anna Anchers malerier spillet en afgørende rolle.
 
 Foto fra https://www.gucca.dk/boeger/forfatter-lilian-munk
Folkeuniversitetet i Frederikssund | Nialsvej 11, 3600 Frederikssund - Danmark | Tlf.: 21 76 05 21 | fufsund2@gmail.com