Det begyndte efter midten af 1800-tallet i England omkring universitetet i Cambridge. Ideen var at åbne universiteterne for dem, som af formelle eller praktiske årsager ikke havde adgang til at deltage i universiteternes normale undervisning. Man kaldte det University Extension, udvidelse af universitetets undervisning til bredere kredse.

Tanken slog an i Danmark, og med professor, dr. phil. Cl. Wilkens som forgangsmand stiftedes 13. april 1898 en forening for folkelig universitetsundervisning i Danmark, som lidt senere fik navnet “Folkeuniversitetsforeningen i København”.

I dag udøves folkeuniversitetsvirksomhed på grundlag af folkeoplysningsloven.

Frederikssund folkeuniversitetskomite tilslutter sig i sin programlægning folkeuniversitetsnævnets retningslinjer, der fastslår, at der ved folkeuniversitets-virksomhed forstås den undervisnings- og foredragsvirksomhed, som udbreder kendskabet til forskningens metoder og resultater, eller som formidler viden på højeste faglige niveau svarende til undervisningen på universiteterne. Undervisningen må ikke have karakter af terapi eller behandling, og emnerne skal gives en kritisk, videnskabelig belysning.

Det tilstræbes at programmet dækker bredt inden for emneområderne historie, naturvidenskab, religionsfilosofi og teologi, musik, malerkunst, kunsthistorie og arkitektur.

Folkeuniversitetet i Frederikssund udøver sin virksomhed ved

• gennemførelse af folkelig universitetsundervisning i form af forelæsninger, forelæsningsrækker og universitetskurser
• at sprede oplysning om og forståelse for forskningens metoder og arbejde
• at øge kendskabet til forskningens resultater
• at være bindeled mellem videnskab, kunst og samfund

På alle landets universiteter findes selvstændige folkeuniversitetsafdelinger, og uden for universitetsbyerne drives virksomheden af lokalkomiteer, der vælges af brugerne.

Vort logo, der forestiller Pallas Athena, den græske visdommens gudinde, fastslår det dobbelte formål: