Program / Efterår 2019 / Danmark og flygtninge gennem tiderne

Danmark og flygtninge gennem tiderne

(Foto Pixabay)
 
Danmark får først tradition for at modtage politiske flygtninge i det 20. århundrede. Indvandring fra andre lande har været kendt langt tilbage i tiden, det er bl.a. indvandrere der har opdyrket Amager, anlagt jernbaner i København og arbejdet i roerne på Lolland.
Flygtningebegrebet formet som humanitær hjælp blev først kendt i midten af 1800 tallet da 10.000 vis af jøder flygtede fra forfølgelse i Zarens Rusland. De fleste flygtede til Amerika, men blev godt hjulpet af bl.a. den danske stat.
I forlængelse af 1. verdenskrig deltog bl.a. Dansk Røde Kors med hjælp til de mange krigsfanger og flygtninge. Da Nazityskland under optakten til 2 verdenskrig besatte Sudeterland (Tjekkoslovakiet) blev der skabt ny flygtningestrøm, hvor Folkeforbundet fik Danmark til at tage imod 163 ikke jødiske eller kommunistiske flygtninge.
I slutningen af 2. Verdenskrig stod landet overfor 250.000 tyske flygtninge. Fra krigen mellem Finland og Rusland modtog landet 4.000 børn. Herefter fulgte flygtninge fra Ungarn, Chile og Vietnam. Efter 1983 og asylloven modtog Danmark flygtninge fra Iran, Libanon, de palæstinensiske områder og andre arabiske lande. Senere fulgte flygtninge fra Jugoslavien og Kosovo.
I dag er der stort fokus på velvilje til at hjælpe flygtninge, men gennem tiden har der været meget stor forskel på hvordan vi har behandlet de nødstedte flygtninge.
 
(Foto Pixabay)
 
 Leif Bork Hansen (privat foto)
 
Danmark og flygtninge gennem tiderne
Pastor emeritus Leif Bork Hansen
Tirsdag den 29. oktober 2019 kl. 19.30
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
 
Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:


Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay. 
 
Leif Bork Hansen har været dansk præst ved Lyngby Kirke indtil han blev pensioneret 
Han fik sit første præsteembede i 1969 i Græse, men skiftede til Skævinge-Lille Lyngby i 1971. Siden 1982 har han været præst i Lyngby Kirke. Han har forsket i Søren Kierkegaard og er medlem af Søren Kierkegaard Selskabets bestyrelse. Siden 1989 har han desuden undervist i hymnologi på Pastoralseminariet.
Bork Hansen blev kendt sidst i 1990'erne for at begå civil ulydighed ved at hjælpe 29 afviste serbiske asylansøgere med at gå under jorden. Dermed overtrådte præsten Udlændingeloven, og han blev ved Retten i Lyngby i 1999 som den første nogensinde idømt en betinget dom på 20 dages hæfte for at skjule flygtninge.
Folkeuniversitetet i Frederikssund | Nialsvej 11, 3600 Frederikssund - Danmark | Tlf.: 21 76 05 21 | fufsund2@gmail.com