Dit lokale folkeuniversitet 
fejrede fødselsdag!
 
Sprogforskeren Jørn Lund  
 
 
og sprogkunstneren Benny Andersen medvirkede
 
 
100 gratis adgangskort 
blev udleveret fra lørdag den 14. september kl. 10 
i Thinghøjs Boghandel. 

Fødselsdag

Folkeuniversitetet i Frederikssund er fyldt 25 år
 
 
 
Lokalkomiteens 9 medlemmer den 5. oktober 2013, fra venstre: Eva Mejnert ,Lars Dalsgaard, Knud Andersen, Rigmor Sveistrup, Peter Linder, Verner Bylov Larsen, Brita Pilegaard, Lasse Knudsen og Aase Zinck. I centrum sees Anna Esbech, som var med fra begyndelsen 
 
Det lokale folkeuniversitet kunne den 13. september 2013 fejre sin 25 års fødselsdag. I den anledning havde lokalkomiteen inviteret  venner og brugere til et festligt arrangement på Elværket lørdag den 5. oktober 2013 kl.14-17.
 
 Benny Andersen læser op
 
Tanken om et folkeuniversitet opstod efter midten af 1800-tallet i England omkring universitetet i Cambrigde. Ideen var at åbne universiteterne for dem, som af formelle eller praktiske årsager ikke havde adgang til at deltage i universiteternes normale undervisning. Man kaldte det University Extension, udvidelse af universitetets undervisning til bredere kredse. Tanken slog an i Danmark, og med professor, dr. phil. Cl. Wilkens som foregangsmand stiftedes 13. april 1898 en forening for folkelig universitetsundervisning i Danmark, som lidt senere fik navnet "Folkeuniversitetsforeningen i København".
 
  Så er der pause 
 
Der skulle gå 90 år, inden et lokalt folkeuniversitet for Frederikssundegnen så dagens lys. Idéen blev undfanget på Frederikssund Gymnasium, hvor rektor Erling Balle og lektor Marianne Møller skubbede sagen i gang. Det blev til en stiftende generalforsamling den 13. september 1988. Medlemmer af den første lokalkomite var Anna Esbech, Marianne Møller, Dorrit Bollerup, Holger Møller Nielsen, Thorkild Smitt, Bente Thomsen og Ketty Vendelboe Mikkelsen. Som den første formand valgtes Holger Møller Nielsen.
 
Den 13. september 2013 fejredes 25-års fødselsdagen.
 
JUBILÆUMSFEST I DET LEVENDE ORDS TEGN: LØRDAG 5. OKTOBER I KULTURHUSET ELVÆRKET
 
Fra september til maj arrangerer dit lokale folkeuniversitet rundt regnet 30 forelæsninger, hvor man omtrent hver eneste uge kan opleve førende forskere og kulturpersonligheder formidle deres viden i kraft af Det levende ord. Det danske sprog var derfor lørdagens tema, og vi var glade for at kunne præsentere to sprogfolk, der på nudansk kun kan betegnes som et sandt ”dreamteam”:
 
Sprogforskeren Jørn Lund og sprogkunstneren Benny Andersen
 
 
Jørn Lund indledte med en festforelæsning med titlen ”Det danske sprog fra Harald Blåtand til Benny Andersen”. Unægtelig en stor mundfuld, når man betænker hvor hurtigt sproget ændrer sig på blot nogle få årtier. Men det  lykkedes for Lund at skitsere hele baggrunden for hvorfor vi taler dansk her til lands og for hvad deri øvrigt er karakteristisk for vort modersmål. Kl. ca. 15.15 var der pause med servering af kransekage og champagne.
 
 
 
Herefter læste Benny Andersen egne digte og fortalte om sit særlige forhold til ord og sprog i et causeri med titlen  ”I Benny Andersens univers”. Der rundedes af med to  fællessange fra den andersenske sangbog, akkompagneret af digteren selv på klaver: Hyldest til forårssolen og Go' nu nat.
 
 
Rektor for Folkeuniversitetet i København, Bente Hagelund, og formand for Frederikkssund kulturudvalg, Grethe Olsen, bragte hilsener til fødselaren.
 
Af den første lokalkomites medlemmer deltog Marianne Møller, Ketty Vendelboe og Anna Esbech.
 
Elværkets sal var fyldt med 160 deltagere. Der var på forhånd uddelt100 gratis adgangskort fra Thinghøjs Boghandel. 
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com