/ Forår 2020 / Opdag Danmark med Trap – Frederikssund Kommune

Opdag Danmark med Trap – Frederikssund Kommune

Foto fra https://www.williamdam.dk/boeger/trap-danmark-frederikssund-hilleroed-alleroed-hoersholm-rudersdal-bind-27__191783?msclkid=a66f8fbaa83510512afed374472d89d2
 
Aflyst
 
Stefanie Høy Brink fortæller om tilblivelsen af Trap Danmarks beskrivelse af Frederikssund Kommune, hvor i alt 158 forfattere har bidraget, og hvor man kan blive klogere på bl.a. Kongeegen i Nordskoven, de fire helleristningssten med håndtegn fra Venslev, kong Erik Ejegod og vikingespillet på Kalvø. Stefanie vil fortælle om hele Trap projektet og den topografiske tradition, som projektet står på skuldrene af. Blandt bidragsyderne er blandt andet medarbejdere fra Frederikssund Museum, hvor Stefanie i dag er museumsinspektør.
 
FLOT ANERKENDELSE TIL FAGREDAKTØR STEFANIE HØY BRINK
4. maj 2018 | Nyheder (fra https://trapdanmark.dk/nyheder/)
Fagredaktør Stefanie Høy Brink fik den 3. maj 2018 en flot anerkendelse for sit arbejde på Trap Danmark. Hun modtog Danske Forlags Jubilæumslegat 2018 med følgende motivation:
”Stefanie Høy Brink har ydet en særdeles stor og god indsats i forbindelse med de første tre års arbejde på redaktionen for Trap Danmark 6. udgave og 1. digitale udgave. Stefanie Høy Brink har bidraget både struktureret og innovativt til det ambitiøse bogværk på 34 bind på over 10.000 sider, idet Stefanie har ansvaret for etnologi, arkitektur og herregårde. Samtidig er hun kommuneredaktør for flere kommuner, herunder Københavns Kommune, har deltaget i udviklingen af Trap Danmark Digital bl.a. vedrørende formidlingen om herregårde og har aktivt været med til at udvikle vores digitale produktionsplatform. Stefanie kombinerer en solid faglighed med en stor sproglig kunnen, hvortil kommer, at Stefanies tilgang til arbejdet er meget løsningsorienteret. Stefanie Høy Brink bidrager særdeles konstruktivt og har i mange tilfælde gået foran og vist vejen.”
 
Stefanie Høy Brink (privat foto)
Opdag Danmark med Trap – Frederikssund Kommune
Museumsinspektør, cand.mag. Stefanie Høy Brink
Torsdag den 16. april 2020
Kulturhuset Elværket, Ved Kirkedn 6, 3600 Frederikssund
 
Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:


Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay.
 
 
 
Stefanie Høy Brink er etnolog og har været ansat på både Københavns Museum og i Slots- og Kulturstyrelsen. Senest har hun været ansat på det store topografiske formidlingsprojekt Trap Danmark, hvor hun var fagredaktør for kultur og arkitektur i bl.a. Frederikssund Kommune. Siden marts 2019 har hun været museumsinspektør på Frederikssund Museum, Færgegården, ROMU.
Folkeuniversitetet i Frederikssund | CVR: 37161322 | Smedeengen 13, 3630 Jægerspris - Danmark | Tlf.: 40825432 | fufsund2@gmail.com