Program / Forår 2020 / Situationen for palæstinenserne godt 50 år efter 1967 krigen

Situationen for palæstinenserne godt 50 år efter 1967 krigen

Gaza (foto Pixabay)
Situationen for palæstinenserne godt 50 år efter 1967 krigen
Da englænderne i 1948 trak sig ud af Palæstina, foreslog FN’s generalforsamling at dele landet i to. 55 % til Jøderne og resten til Palæstinenserne, som udgjorde over 70 % af befolkningen. Den arabiske verden anså forslaget som et klart svigt fra FN’s side og gik i krig med den nye stat Israel. Resultatet blev, at Israel et par år efter havde overtaget mere end 20 % af området end FN havde foreslået. Med Seksdagskrigen i 1967 gik det helt galt både for Egypten, Jordan og Syrien, som mistede områder som Gaza, Sinai, Vestbredden og Golan-højderne. Efterfølgende besatte Israel hele det område, der kaldes de palæstinensiske territorier.
Organisationen PLO blev skabt i en flygtningelejr med Yassir Arafat som leder og det formål at få et frit Palæstina. PLO fik sit gennembrud i 1988, hvor USA anerkendte organisationen som legitim repræsentant for palæstinenserne. Med den såkaldte Osloaftale i 1993 blev der startet en forhandlingsproces, der førte til Det Palæstinensiske Selvstyre. I 2004 med den såkaldte ”køreplan for fred” blev den såkaldte to-statsløsning målet for fredsprocessen.
Israel fortsatte deres bosættelser og i dag har over 760.000 bosættere indtaget Vestbredden og Østjerusalem også på trods af det er på palæstinensisk jord og ulovligt iflg. folkeretten. I dag fortsættes bosættelses uophørligt.
I 2005 indledte Ariel Sharon opførelsen af en mur, en såkaldt sikkerhedsbarriere, som i dag løber langt inde på de palæstinensiske territorier og sammen med en stor sikkerheds infrastruktur og check points gør det umuligt for palæstinenserne at bevæge sig frit rundt i de palæstinensiske territorier.

Jerusalem (foto Pixabay)
 
I 2017 anerkendte USA Jerusalem som en udelt israelsk by og skar efterfølgende betragteligt ned på støtten til UNRWA, der driver skoler og sundhedscentre i de palæstinensiske flygtningelejre.

I dag vurderer de fleste, at udsigten til, at to-statsløsningen nogensinde realiseres, er særdeles ringe. Tilbage står spørgsmålet: hvad skal der så ske med de mange palæstinensiske flygtninge i Gaza, på Vestbredden samt i Libanon og Jordan? 
Lars Erslev Andersen (privat foto)
 
Situationen for palæstinenserne 
Seniorforsker Lars Erslev Andersen
Tirsdag den 4. februar 2020 kl. 19.30 
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, 3600 Frederikssund
Deltagelse koster 80,- kr.

Du betaler ved at bruge dette link:



Men Du kan også betale ved indgangen - kontant eller med MobilePay.
 
Foto Pixabay
 
Lars Erslev Andersen (født 10. maj 1956 i Haderslev) er en dansk terror- og mellemøstforsker.
Lars Erslev Andersen har en kandidatuddannelse i idéhistorie fra Aarhus Universitet i 1986, suppleret med mellemøststudier ved Odense Universitet i 1992.
Efter sin kandidateksamen blev han ansat som undervisningsassistent ved Aarhus Universitet, hvorefter han blev kandidatstipendiat ved universitetets Institut for Idéhistorie. Frem til 1989 var han desuden tilknyttet Universitetet i Oslos afdeling for idéhistorie. I 1991 blev han videnskabelig medarbejder ved Center for Mellemøststudier ved Odense Universitet, og han blev i 1996 leder af centret. Fra 1996 til 2007 fungerede han som lektor ved centret. Siden 2008 har han været ansat som seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
1993-2002 var han fagkonsulent på Den Store Danske Encyklopædi, hvor han beskæftigede sig med Mellemøstens geografi. Fra 1995 til 1997 var han medlem af Mellemøstnetværk under Statens Humanistiske Forskningsråd.
Folkeuniversitetet i Frederikssund | Nialsvej 11, 3600 Frederikssund - Danmark | Tlf.: 21 76 05 21 | fufsund2@gmail.com