Gaza (foto Pixabay)
Situationen for palæstinenserne godt 50 år efter 1967 krigen
Da englænderne i 1948 trak sig ud af Palæstina, foreslog FN’s generalforsamling at dele landet i to. 55 % til Jøderne og resten til Palæstinenserne, som udgjorde over 70 % af befolkningen. Den arabiske verden anså forslaget som et klart svigt fra FN’s side og gik i krig med den nye stat Israel. Resultatet blev, at Israel et par år efter havde overtaget mere end 20 % af området end FN havde foreslået. Med Seksdagskrigen i 1967 gik det helt galt både for Egypten, Jordan og Syrien, som mistede områder som Gaza, Sinai, Vestbredden og Golan-højderne. Efterfølgende besatte Israel hele det område, der kaldes de palæstinensiske territorier.
Organisationen PLO blev skabt i en flygtningelejr med Yassir Arafat som leder og det formål at få et frit Palæstina. PLO fik sit gennembrud i 1988, hvor USA anerkendte organisationen som legitim repræsentant for palæstinenserne. Med den såkaldte Osloaftale i 1993 blev der startet en forhandlingsproces, der førte til Det Palæstinensiske Selvstyre. I 2004 med den såkaldte ”køreplan for fred” blev den såkaldte to-statsløsning målet for fredsprocessen.
Israel fortsatte deres bosættelser og i dag har over 760.000 bosættere indtaget Vestbredden og Østjerusalem også på trods af det er på palæstinensisk jord og ulovligt iflg. folkeretten. I dag fortsættes bosættelses uophørligt.
I 2005 indledte Ariel Sharon opførelsen af en mur, en såkaldt sikkerhedsbarriere, som i dag løber langt inde på de palæstinensiske territorier og sammen med en stor sikkerheds infrastruktur og check points gør det umuligt for palæstinenserne at bevæge sig frit rundt i de palæstinensiske territorier.

Jerusalem (foto Pixabay)
I 2017 anerkendte USA Jerusalem som en udelt israelsk by og skar efterfølgende betragteligt ned på støtten til UNRWA, der driver skoler og sundhedscentre i de palæstinensiske flygtningelejre.
I dag vurderer de fleste, at udsigten til, at to-statsløsningen nogensinde realiseres, er særdeles ringe. Tilbage står spørgsmålet: hvad skal der så ske med de mange palæstinensiske flygtninge i Gaza, på Vestbredden samt i Libanon og Jordan?