I juni 1657 erklærede Danmark krig mod Sverige i håbet om at standse Sveriges magttilvækst. Krigen blev imidlertid en katastrofe for Danmark, da svenskerne gik over de isbelagte bælter og gennemtvang Freden i Roskilde, der blandt andet kostede Skåne, Halland og Blekinge. Få måneder efter angreb svenskerne Danmark. Målet var nu Danmarks udslettelse som stat. Det lykkedes ikke, men landet blev besat og hærget af både venner og fjender, og i krigens kølvand fulgte epidemier, så mindst en fjerdedel af befolkningen gik tabt. Krigene ruinerede Danmark og blev afsættet til enevældens indførelse i 1660. Især for den menige befolkning var krigen en kolossal byrde, og dette aspekt inddrages i forelæsningen, ligesom krigens internationale aspekter belyses.
Fra Wikipidia
Det overordnede stridsemne i Svenskekrigene var herredømmet over Østersøen og den dertil knyttede handel, samt Sveriges forsøg på at bryde den danske omklamring af riget ved at erobre Danmark-Norges grænseprovinser langs Kattegat, Øresund og den vestlige Østersø. I den tidlige fase var Danmark overlegent pga. større befolkning og økonomi, men uden at kunne fremtvinge en afgørelse, hvilket bl.a. skyldtes det vanskellige terræn og manglende mulighed for at kunne aftvinge civilbefolkningen tilstrækkelig med levnedsmidler, samt problemer med at hverve nok lejetropper, da Sverige havde ry for at være fattigt, koldt og ufremkommeligt blandt europæiske landsknægte.