Danmark og flygtninge gennem tiderne

 

Danmark får først tradition for at modtage politiske flygtninge i det 20. århundrede. Indvandring fra andre lande har været kendt langt tilbage i tiden, det er bl.a. indvandrere der har opdyrket Amager, anlagt jernbaner i København og arbejdet i roerne på Lolland.
Flygtningebegrebet formet som humanitær hjælp blev først kendt i midten af 1800 tallet da 10.000 vis af jøder flygtede fra forfølgelse i Zarens Rusland. De fleste flygtede til Amerika, men blev godt hjulpet af bl.a. den danske stat.
I forlængelse af 1. verdenskrig deltog bl.a. Dansk Røde Kors med hjælp til de mange krigsfanger og flygtninge. Da Nazityskland under optakten til 2 verdenskrig besatte Sudeterland (Tjekkoslovakiet) blev der skabt ny flygtningestrøm, hvor Folkeforbundet fik Danmark til at tage imod 163 ikke jødiske eller kommunistiske flygtninge.
I slutningen af 2. Verdenskrig stod landet overfor 250.000 tyske flygtninge. Fra krigen mellem Finland og Rusland modtog landet 4.000 børn. Herefter fulgte flygtninge fra Ungarn, Chile og Vietnam. Efter 1983 og asylloven modtog Danmark flygtninge fra Iran, Libanon, de palæstinensiske områder og andre arabiske lande. Senere fulgte flygtninge fra Jugoslavien og Kosovo.
I dag er der stort fokus på velvilje til at hjælpe flygtninge, men gennem tiden har der været meget stor forskel på hvordan vi har behandlet de nødstedte flygtninge.